Kom til generalforsamling 2018

Endelig! Hermed indkaldes til Foreningen Julius’ årlige generalforsamling søndag 11. marts kl. 13.00 i Café Julius. På generalforsamlingen kan du høre det seneste nye om livet i ‘Julius’: Om livet i cafeen og det seneste nye om de projekter vi støtter. Vi får præsenteret årsregnskabet 2017 og forslag til budget 2018. Endelig er der også valg til bestyrelsen. Der er tre bestyrelsesmedlemmer på valg og der er endnu ingen kandidater opstillet. Bestyrelsen har fem medlemmer. Forslag til kandidater sendes til formand Kimmie Philipsen senest 25. februar: E-mail info@cafejulius.dk eller tlf. 31 90 71 45.

Generalforsamlingen er åben for alle. Dagsorden er udsendt til foreningens medlemmer ca. to uger før. Medlemmer har stemmeret, og det årlige kontingent er kun 100 kr. Bliv medlem her…

Gæster og frivillige

I Café Julius er vi afhængig af to ting: Vores gæster og de frivillige medarbejdere. Det ene kan ikke eksistere uden det andet. Vi glæder os over at der næsten altid er mange gæster i cafeen, men lige nu er der behov for flere frivillige. Derfor opfordrer vi alle til at overveje, om det er muligt at hjælpe fx et par timer om måneden i cafeen og gerne mere. Også til ledelses-opgaverne er der lige nu ledige pladser. Læs mere om mulighederne for at blive frivillig i Café Julius her…   

Tirsdag: Boller i karry

UGE 7
Mange holder vinterferien lige nu. Men i Café Julius er det hverdag og det er ikke så ringe.
I denne uge har cafeen åbent tirsdag og torsdag kl. 16.00-20.00. Dagens ret tirsdag er ‘boller i karry’ og torsdag er det tarteletter med salat.
Søndag holder Café Julius åbent kl. 10.00-14.00

Veganer suppe

Tirsdag: Helles lækre veganer-suppe

Der er mange måde at spise på. Der findes mange ønsker til hvad maden må bestå af. Mange må tage hensyn til, hvad deres krop kan tåle. DERFOR er det en glade for os, at vi engang imellem også kan tage hensyn til vegetarer og til veganere.

Tirsdag 6. februar åbent kl. 16.00-20.00
Dagens ret er en lækker veganer-suppen som dagens kok Helle Martinsen vil lægge hjerte og omsorg i. Den kan selvfølgelig spises af alle og hvis du vil have kød til din mad, så serveres der også kyllingebryst som tilbehør. Serveres fra kl. 17.00. Pris 60 kr. (børn under 12 år betaler kun 30 kr.)

Torsdag: Rubens ‘Tikka Masala’

Torsdag 8. februar åbent kl. 16.00-20.00
Dagens  ret er Ruben Harbos fantastiske Chicken Tikka Masala. Ruben er tidligere caféleder i Café Julius, men vil fortsat engang imellem hjælpe til med at lave maden. Kom og smagt Rubens gode mad, der serveres fra kl. 17.00 og indtil kl. 19.30 eller til der er udsolgt.

Søndag 11. februar har Café Julius ikke åbent på sædvanlig vis. Der er stor Fastelavnsfest kl. 14.00 med tøndeslagning i gården og fastelavnsboller og kakao mv. i Café Julius.

Bliv frivillig i Café Julius
Cafeen er afhængig af frivillig arbejdskraft. Derfor er maden så billig og derfor kan vi hvert år sende penge til de hjælpe-projekter vi støtter i Burundi, Nepal og i lokalområdet. Læs mere om det frivillige arbejde her…

Du må vælge

Kylling i karry

Torsdag 1. februar fejrer vi i Café Julius, at vi nu er nået frem til den allersidste vintermåned. Om få uger vil forårs-solen skinne på os og varme os, men selvfølgelig skal vi tage forskud på glæderne og hygge os med hinanden og den gode mad i Café Julius.

 

Luksus millionbøf

I dagens anledning kan du vælge mellem to skønne retter: Luksus millionbøf eller kylling i karry.  Hertil lækker kartoffelmos og frisk grøn salat der får dig til at tænke på forår. Serveres fra kl. 17.00. Pris 60 kr. Børn under 12 år betaler kun 30 kr.

GØR EN FORSKEL

Vil du være med til at hjælpe mennesker i nød og samtidig have det sjovt?
Café Julius er en offentlig non-profit café med god plads, hvor alle kan hygge sig. Som frivillig medarbejder i cafeen er du sammen med andre frivillige med til at skabe liv og glæde for de mange gæster og samtidig er du med til at skaffe penge til vores projekter.
Vil du vide mere så send en e-mail til info@cafejulius.dk.  Læs mere om opgaverne her…

Se og spis!

I denne tid har du en fremragende udsigt, når du spiser i café Julius. Det skyldes den aktuelle kunstudstilling: “At tage imod lyset – at tage imod kærligheden”. Karin Finnich udstiller 39 værker i alle størrelser. Nyd synet og køb gerne et af kunstværkerne.

Torsdag: Boller i karry

Tirsdag 16. januar har Café Julius åbent kl. 16-21
Dagens ret er frikadeller og flødekartofler med grønt. Serveres mellem kl. 17.00 og 19.30. Pris 60 kr. Børn under 12 år betaler kun 30 kr.

Torsdag 18. januar har Café Julius åbent kl. 16-21
Så er dagens ret igen ‘boller i karrry’ med ris og broccoli. Serveres fra kl. 17.00 og indtil der er udsolgt eller til kl. 19.30 – hvad der måtte indtræffe først.

Søndag 21. januar har Café Julius åbent kl. 10-14
Kom og spis din morgenmad, brunch eller lunch i Café Julius og nyd udsigten til de flotte kunstværker på væggene.

Hverdag i Café Julius

Så er det igen hverdag i Café Julius og det er slet ikke så ringe! Her i begyndelsen af det nye år kan du glæde dig over den skønne udstilling af Karin Finnich malerier. Og selvfølgelig byder vi også på kaffe og kage og god hjemmelavet mad på de sædvanlige åbningsdage:

Dagens ret torsdag: koteletter i fad

Tirsdag 9. januar åbent kl. 16.00-21.00
Dagens ret er mørbrad i karry med ris og lidt grønt. Serveres fra kl. 17.00 og indtil 19.30 eller til der er udsolgt. Pris 60 kr. Børn under 12 år betaler 30 kr.

Torsdag 11. januar åbent kl. 16.00-21.00
Dagens ret er koteletter i fad. Serveres mellem kl. 17.00 og 19.30. Pris som sædvanlig 60 kr. og 30 kr. for børn.

Søndag 14. januar kl. 10.00-14.00
Brunch-lunch a la carte. Fx hjemmelavede boller med pålæg. Æg og bacon mv.

Hjerte til hjerte

Kom og oplev den nye kunstudstilling i Café Julius ”At tage imod lyset – at tage imod kærligheden.” Alle er velkommen til fernisering lørdag 6. januar kl. 15.00-17.00.

Kl. 15.30 serveres et lille glas og kunstneren Karin Finnich vil fortælle om de malerier, hun har skabt undervej i et kræftforløb. Det er malerier med budskab om det lys, håb og kærlighed, vi kan modtage og give videre til hinanden.

Lær mere om udstillingen og om kunstneren her…

Tag godt imod Susi

Julegaven til Café Julius er en nyansat caféleder. Tag godt imod Susi Baggesen der begynder sit nye arbejde 1. januar. Susi er 49 år og har stor erfaring med projektarbejde og organisering af frivilligt arbejde i flere organisationer. Susi har 7 års erfaring som  projektkoordinator i Burundi og arbejder i øjeblikket ved Hybelinstitutionen i Københavns Kommune.

Kom til Café Julius’ tre års fødselsdagsreception søndag 7. januar kl. 12.30. Her kan du nyde  hjemmelavet lagkage og hilse på Susi. Caféens frivillige møder allerede Susi den 4. januar og begynder året med en medarbejderfest.

Se cafeens åbningstider her…

MENS VI VENTER

Mens vi venter på at det skal blive jul sådan rigtigt, så kan du nyde et par stille december dage med god mad og hygge i Café Julius. Kom og sig TAK og farvel til caféleder Ruben Harbo der fratræde med udgangen af dette år.

Dagens ret tirsdag: Pulled Pork Burger

Tirsdag 19. december åbent kl. 16.00-21.00
Dagens ret er ‘Pulled Pork Burger’ som serveres fra kl. 17.00 til 19.30. Pris kun 60 kr. og så kan du spise så meget du vil. Børn under 12 år betaler kun 30 kr.

Torsdag 21. december åbent kl. 16.00-21.00
Dagens varme hjemmelavede ret er mørbradgryde med kartoffelmos. Maden er klar kl. 17.00 og serveres indtil kl. 19.30. Pris 60 kr. Børn under 12 år 30 kr.

Juleferie og fødselsdag
Sidste åbningsdag inden juleferien er torsdag 21. december. Café Julius har åbent igen søndag 7. januar kl. 10.00-14.00. Denne dag fejrer vi cafeens tre års fødselsdag med en kort og festlig reception kl. 12.30 hvor vi serverer lagkage til alle og hvor vi præsenterer ny caféleder.