Café Julius søger Caféleder

Har du lyst til at gøre noget godt for andre? Vil du være en del af en non-profit café med rig mulighed for at kunne sætte dit præg på et spændende fællesskab? Så læs endelig videre. Café Julius er drevet af Foreningen Julius, som er en non-profit forening, der støtter sociale og humanitære projekter både i lokalområdet og ude i verden.

Vi søger pr. 1. januar 2018 en administrativ leder, der kan tilrettelægge caféens drift og lede vore frivillige medarbejdere. Du har endvidere mulighed for, i fællesskab med bestyrelsen og caféledelsen, at medvirke til udvikling af caféen og vores forening som helhed.

Ledelse af frivillige: Er du god til at lede og motivere frivillige samt indkøre nye frivillige i caféens forskellige arbejdsopgaver samtidig med at få vagtplanen til at gå op?

Caféens drift: Er du god til at planlægge og strukturere indkøb? Er du kreativ og holder du af at jage gode tilbud? Vi arbejder løbende på at optimere vores fortjeneste, så vi kan formidle overskud til vores projekter.
Er du god til at finde på menuer? Er du god til at samarbejde omkring planlægning og udførelse af planerne? I caféens ledelse arbejder vi på at gøre menuen mere attraktiv og spændende, så vores gæster altid får en god oplevelse, når de besøger Café Julius.
Kan du overskue og lede praktiske opgaver, som oprydning, rengøring og klargøring af café?

Cafe Julius: Som caféleder skal du ikke selv indgå i caféens vagtplan, men skal være parat til at gå foran med et smil og motivere de frivillige til at løse opgaverne og til at løfte i flok. Du vil sammen med en ledelsesgruppe bestående af frivillige have ansvaret for driften i Café Julius.

Vi forventer, at du:

  • Er ansvarlig og pålidelig
  • Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team
  • Er venlig, imødekommende og har et godt humør
  • Ønsker at gøre en forskel i menneskers liv!

Vi kan tilbyde:
Et varmt og meningsfuldt fællesskab samtidig med, at du bidrager til velgørende formål. Du kan læse mere om foreningen og caféen på www.cafejulius.dk. Ansættelsen er tidsbegrænset for en periode på 1 år og med en ugentlig arbejdstid på 10 timer og med start 1. januar 2018. Der er mulighed for forlængelse og mulighed for ekstra timer fx ved større arrangementer eller udvidet åbningstid. Lønnen er fastsat som en timeløn på 150,00 kr. Du skal være forberedt på, at en stor del af arbejdstiden vil være i forbindelse med caféens åbningstid, tirsdag og torsdag 16-21 og søndag 10-14, så du kan træde til i cafeen, hvis der er behov for det. De sidste timer tilrettelægger du selv. Vi forventer, at du deltager i bestyrelsesmøder og caféledelsesmøder, som begge afholdes ca. en gang om måneden.

Er dette lige dig, så ser vi frem til at få en snak med dig.
Send senest fredag 8. december 2017 en motiveret ansøgning samt cv til info@cafejulius.dk. Ved spørgsmål kan Kimmie Philipsen kontaktes på telefon 31 90 71 45.
Vi glæder os til at høre fra dig.