Frivillig PR-ansvarlig

Café Julius søger PR-ansvarlige

Har du lyst til at gøre noget godt for andre? Vil du være en del af en non-profit café med rig mulighed for at kunne sætte dit præg på et spændende fællesskab? Café Julius er drevet af Foreningen Julius, der har som formål at støtte sociale og humanitære aktiviteter og projekter både i lokalområdet og ude i verden. Foreningen vokser ekspansivt og derfor har vi god plads til flere i vores team af frivillige. Vi søger en eller flere skarpe, initiativrige PR-medarbejdere, som kan lægge en PR-strategi for vores forening og udføre den på relevante platforme.

Opgaven omfatter bl.a.:

  • Opdatering af hjemmeside og sociale medier
  • Udarbejdelse af diverse PR-materialer
  • Videreformidle nyheder om arrangementer og aktiviteter i caféen og om de sociale og humanitære projekter
  • Udarbejdelse af kampanger for at få flere medlemmer og flere frivillige i foreningen
  • Opstilling og udformning af nyhedsbreve

Vi forventer at:

  • Du er solid og loyal
  • Du kan bruge fx 2-4 timer om ugen
  • Du har mulighed for at deltage i ca. et møde om måneden
  • Du ønsker at være en del af det sociale fællesskab
  • Du er venlig og imødekommende
  • Du har et godt humør
  • Du ønsker at gøre en forskel i menneskers liv

Vi kan tilbyde:

Nye venner og netværk. Glæde, samvær og et varmt og meningsfuldt fællesskab samtidig med at du bidrager til velgørende formål. Som bonus opnår og udvikler du personlige og faglige kompetencer indenfor PR og kommunikation. Du kan læse mere om foreningen og caféen på www.cafejulius.dk. Er dette lige dig, så glæder vi os til at få en snak med dig. Send os hurtigst muligt et par ord om dig selv og hvorfor du gerne vil være en del af Foreningen Julius til info@cafejulius.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig. Læs også om de andre ledige frivillig-jobs i Foreningen Julius her…

Opdateret 8. november 2017