SPIS OG STØT

Rødbedesalat så sundt så sundt...
Rødbedesalat så sundt så sundt…

Når du spiser i Café Julius, så støtter du mennesker i nød! Derfor stiller caféens frivillige gerne op og laver og serverer god hjemmelavet mad til dig. I denne uge ser menuen således ud:
Tirsdag 24. januar: Hamburgerryg med kartofler og grøntsager.
Torsdag 26. januar: Tyrkisk kylling med rødbedesalat. Dagens ret serveres fra kl. 17.00 til 19.30 eller indtil der er udsolgt. Pris 60 kr. (børn u. 12 kun 30 kr.)

Toiletbygning
21. januar 2017: Vi bygger toilet og bad

Café Julius støtter genopbygningen af sundhedscentret i landsbyen Dhadagaun i Nepal. Byen blev jævnet med jorden ved det store jordskælv i 2015. Café Julius har betalt størstedelen af udgifterne til genopbygning af det livsnødvendige sundhedscenter. Nu mangler mindre end 10.000 kr. for at gøre det helt færdigt. Byggeriet af toilet og bad er lige begyndt. Derfor spis og støt! Sammen hjælper vi mennesker i nød. Og læg gerne lidt ekstra i indsamlingsboksen på disken i cafeen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *