Julius elsker Nepal

Dal Bhat Takori
Dal Bhat Takori

Café Julius støtter hjælpeprojekter i Nepal. Et af projekterne er Rise & Shine Nepal der hjælper enker og enlige kvinder som er udstødt af deres familie og samfund. 2. januar blev der, med støtte fra Café Julius, afholdt kursus for kvinderne, der lærte at fabrikere rengøringsmidler. Det koster ikke meget og kræver kun få redskaber at lave sæbe. Kvinderne kan gå på det lokale marked og sælge sæben og tjene nok til at skaffe mad og tøj til dem selv og deres børn.

Oplev den nepalesiske kultur i Café Julius. Torsdag 12. januar er dagens ret ‘Dal Bhat Takari’ som er Nepals nationalret: Ris med en tyk linsesuppe og grønsager. Den frisklavede hjemmelavede mad serveres fra kl. 17.00 og koster 60 kr. (børn under 12 år kun 30 kr.). Nyd også Jan Møller Hansens skønne fotos fra Nepal som pryder cafeens vægge.

Kvinder lærer  at lave sæbe
Kvinderne lærer at lave sæbe

Du er med til at støtte mennesker i nød, når du besøger Café Julius. Og det er let at give lidt ekstra enten i indsamlings boksen på disken i cafeene eller direkte på bankkonto 2191 – 0719461352. Benyt også MobilePay 2149 44 12 (Jan Kornholt). Skriv Nepal i beskedfeltet.

Bemærk at 12. feb. kl. 13.00 kan du i Café Julius se og høre seneste nye fra projekterne og nyt om fællesrejsen til Nepal til efteråret i ugerne  42 og 43.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *