
INFO møde søndag 12. juni kl. 13.00 i Café Julius. Kom og hør om dine muligheder for at tage med på en eventyrlig rejse til Nepal i efteråret 2016 i uge 41 og 42. Det blive den tredje fællesrejse til Nepal hvor målet for rejsen bliver besøg hos de projekter som Café Julius støtter. Der bliver fem dage med fælles program og derudover rigelig tid til at se og nyde det frodige og smukke land på egen hånd eller sammen med dine rejsefæller. Kom til INFO møde 12. juni og glæd dig til at tage med på en fantastisk rejse til landet med de højeste bjerge og de sødeste mennesker. Rejseleder er Jan Kornholt som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål eller vil tilmelde dig rejsen. (21 49 44 12, kornholt@mail.dk). Læs mere her: http://cafejulius.dk/rejser-til-nepal/
RISE & SHINE NEPAL
En del af overskuddet fra salget i Café Julius går til Rise & Shine Nepal. Et hjælpeprojekt for enker i Nepal, der udstødes af familien og lokalsamfundet. ’Rise & Shine Nepal’ uddanner enkerne og hjælper dem at skaffe sig indtægt. I 2015 og 2016 har vi givet i alt 38.000 kr. til Rise & Shine Nepal.

COMMUNITY HEALTH CENTER
Café Julius støtter også det lille sundhedscenter i landsbyen dhadagaun ca. 35 km. fra Kathmandu i et bjergrigt område. Centerets leder Prem Bahadur Tamang har ikke råd til at færdiggøre sin lægeuddannelse og arbejder nu på centeret, der blev ødelagt af jordskælvet 25. april 2015. Lige nu fungerer sundhedscenteret i et midlertidigt blikskur. Café Julius støtter genopbygningen af sundhedscenteret. I 2015 og 2016 har vi givet i alt 47.000 til sundhedscenteret.
Du støtter disse projekter, hver gang du handler i Café Julius. Du kan også indbetale en gave på Foreningen Julius’ NEPAL konto nr. 2191 – 0719461352